​Bestemmelser for Maarum Rideklubs klubmesterskab 2017

Klubmesterskabet er åbent for ryttere, der har været medlem af MMR i minimum 3 måneder forinden stævnedatoen. Gamle medlemmer skal i indeværende år have redet alle deres starter for MMR. Nye medlemmer skal fra indmeldelsesdato have redet alle deres starter for MMR.

Der kåres en klubmester i hestespring og hestedressur, samt én i ponyspring og i ponydressur, dvs at klubmesterskaberne for ponyer ikke bliver kategoriopdelt.

Dog skal der mindst være 3 startende og rettidigt tilmeldte ekvipager i hvert klubmesterskab, for at der kan kåres en klubmester.

Hver rytter må kun ride én hest/pony i hvert klubmesterskab.

Klubmesterskab i spring:

Klubmesterskabet afholdes i LD – LA.

Man skal som minimum ride den højde/klasse, som ekvipagen har placering i. Hvis man har vundet klubmesterskabet i LD-LB, skal ekvipagen minimum ride en klasse højere fremover.

Sværhedsgraduering:

LD, der fratrækkes 0 sekunder

LC, der fratrækkes 1 sekund

LB, der fratrækkes 1,5 sekund

LA, der fratrækkes 2 sekunder

Da springklasserne er åbne for andre ryttere vil kåringen af klubmesteren først finde sted efter afviklingen af alle klasser. Præmieoverrækkelse foregår til hest/pony for alle placerede i klubmesterskabet.

Klubmesterskab i dressur:

Klubmesterskabet afholdes i LD2 – MB3 for hest og LD2 – LA4 for pony.

Der vælges program efter eget ønske – program skal oplyses ved tilmeldingen.

Man skal som minimum ride det program, som ekvipagen har placering i.

Der må ikke rides med bandager/gamacher eller klokker.

Den enkelte rytters resultat offentliggøres først efter sidste rytter har redet.

Præmieoverrækkelse foregår til hest/pony for alle placerede i klubmesterskabet.

Sværhedsgraduering:

​Pony:

LD1-2 Resultatet ganges med 1,000

LC1-3 Resultatet ganges med 1,010

LB1-3 Resultatet ganges med 1,015

LA1-2 Resultatet ganges med 1,020

LA3-4 Resultatet ganges med 1,025

Hest:

LD1-2: Resultatet ganges med 1,000

LC1-3 Resultatet ganges med 1,010

LB1-3 Resultatet ganges med 1,015

LA1-3 Resultatet ganges med 1,020

LA4-6 Resultatet ganges med 1,025

MB0-3 Resultatet ganges med 1,030​

​Maarum Rideklub

Helsingørvej 16

3200 Helsinge

E-mail: maarumrideklub@hotmail.com

​Medlemskab​:

Juniormedlem: 300 kr.

Seniormedlem: 350 kr.​